Så er vi nået til bundskraberen. Bodyman klarede sig rigtig fint i oversigt over det bedste flydende kalk til træning. Her anbefalede jeg produktet på grund af den lave pris.
Grunden til, at jeg overhovedet har prøvet Bodyman Whey 100, er faktisk prisen. I starten af året kørte Bodyman et rigtig slagtilbud, hvor man kunne købe 1 kg proteinpulver til 100 kroner – det tilbud var altså så godt, at jeg ikke kunne stå for det (man er vel jyde).
Da jeg var kommet igennem de første par shakes, forsøgte jeg faktisk at sælge det igen… Lad os lige kigge på næringsindholdet, inden jeg uddyber.
#7 Bodyman Whey 100 - lidt en skuffelse
Min vurdering
Jeg er ikke vild med smagen, som får en score på 5 ud af 10 point, men det er faktisk ikke det værste. Mit største problem med Bodyman Whey 100 er, at det svært at shake ud. Det hænger fast i låget og i bunden af shaken – ikke fedt.
Det gav mig dog anledning til at udvikle en ny metode til at lave shakes på, som er effektiv, hvis du har lignende problemer:
- Dæk bunden af shakeren med væske
- Hæld et scoop proteinpulver i
- Dæk proteinpulveret med væske
- Shake
- Fyld resten af væsken i
- Shake igen
Det var lidt af en kamp at komme igennem de to kilo Bodyman Whey 100, jeg havde købt, men jeg vænnede mig næsten til det. Jeg vil dog sige, at jeg var ret glad for mit Bodylab pulver bagefter.
Bodyman Whey 100 indgår i min oversigt over det bedste proteinpulver.
- Næringsindhold
- Kcal: 360
- Fedt: 11 g
- Sukker: 10 g
- Protein: 66 g
- Kulhydrater: 11 g
- Kostfibre: 1,5 g