Functional Nutrition Breakfast Shake var den første proteindrik, jeg nogensinde købte – så selvfølgelig fortjener den også en anmeldelse.
Da jeg valgte shaken første gang, var det dog ikke på grund af, at jeg havde læst en god anmeldelse – jeg valgte den, fordi det var den første shake i automaten, jeg fik øje på.
Vil du vælge proteindrikke på et mere oplyst grundlag, end jeg gjorde dengang? Så læs med her. Jeg har efterhånden smagt en del forskellige proteindrikke – og Functional Nutrition Breakfast Shake er ikke længere mit go-to valg.
Her får du min ærlige mening om produktet.
For dig, som vil have:
- Et højt fiberindhold
- Minimal laktose
Ikke for dig, som vil have:
- En lav pris
- Højeste proteinindhold
Godt valg for dig, som:
Dårligt valg for dig, som:
Vil have højt fiberindhold
Prioriterer pris
Ikke tåler laktose
Vil have mest mulig protein
Functional Nutrition Breakfast Shake: Indhold, smag og pris
Om
Lad os starte med prisen. Hvis Functional Nutrition proteindrikken ikke er på tilbud, vil jeg anbefale ét billigere alternativ. Den koster cirka 66 kroner (alt efter forhandler), hvis den ikke er på tilbud, og det er lidt for dyrt i forhold til andre lignende produkter.
Jeg synes, at proteindrikken fra Functional Nutrition smager ret godt – meeeen den har en lidt sjov eftersmag, som jeg ikke helt kan definere. Jeg giver smagen en vurdering på 70/100.
Når jeg kigger på, hvordan andre forbrugere har anmeldt shaken, virker de en smule mere begejstrede end mig. Hos Muscle House scorer produktet 5/5 stjerner baseret på mere end 10 anmeldelser.
En verificeret køber roser smagen og giver et pro-tip:
”Hurtig levering og fantastisk smag, blander det op i kaffen mega lækkert”
Næringsindhold - Functional Nutrition Breakfast Shake
- Næringsindhold
- Kcal: 216
- Fedt: 6,5 gram
- Sukker: 12 gram
- Protein: 20 gram
Her gennemgår jeg alt, hvad du bør vide om næringsindholdet i Functional Nutrition Breakfast Shake. Først og fremmest er det værd at bemærke, at den er ”laktosefri”. Det betyder, at drikken indeholder mindre end 0,1 gram laktose pr. 100 ml.
Nu til oversigten – herunder kan du se næringsindholdet sammenlignet med de andre shakes, jeg har testet. Det giver dig det bedste overblik og hjælper dig med at finde den helt rigtige shake.
Højeste proteinindhold – 3. plads
Functional Nutrition Breakfast Shake har det tredje højeste proteinindhold af de fem shakes, jeg har smagt og anmeldt. Den indeholder 7,8 gram protein pr. 100 ml.
De to shakes, der scorer højere end denne, er Bodylab Protein Ice Coffee og Nutramino XL protein shake som begge indeholder væsentligt mere protein – nemlig 10 gram protein pr. 100 ml.
Laveste kalorieindhold – 5. plads.
Functional Nutrition proteindrikken har sammen med Bodylab Protein Shake det højeste kalorieindhold. Begge shakes indeholder 85 kalorier pr. 100 ml. Det er lækkert for sådan en som mig, der kan have svært ved at nå mit daglige kalorieindtag, men det er også noget, du bør bemærke, hvis et lavt kalorieindhold er vigtigt for dig.
I modsætning til dem indeholder den mest kaloriefattige drik 57 kalorier pr. 100 ml.
Laveste sukkerindhold – 3. plads.
Functional Nutrition proteindrikken har det tredje laveste sukkerindhold af de fem shakes. Den indeholder 4,7 gram pr. 100 ml., mens drikken med det laveste sukkerindhold indeholder 3,6 gram sukker pr. 100 ml.
Laveste fedtindhold – 4. plads.
Functional Nutrition Breakfast Shake får en fjerdeplads målt på fedtindhold. Shaken indeholder 2,6 gram fedt pr. 100 ml, hvor den mest fedtfattige indeholder 0,2 gram fedt.
Højeste fiberindhold – 1. plads
Functional Nutrition Breakfast Shake får en delt førsteplads for fiberindhold. Den indeholder 2,6 gram fibre pr. 100 ml.
Proteindrikken fra Functional Nutrition er et godt valg for dig, der vil have en fiberholdig drik, der samtidig indeholder et lavt niveau af laktose. Den er en smule dyr, men den smager dog rigtig fint.
Functional Nutrition proteindrikken indgår i min oversigt
Bliver Functional Nutrition Breakfast Shake kåret som Fredes Favorit? Find ud af det ved at læse min oversigt, hvor jeg finder den bedste proteindrik.
FAQ – ofte stillede spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål om Functional Nutrition proteikdrikke .
Smager Functional Nutrition proteikdrikke godt?
Jeg har købt og smagt Functional Nutrition Breakfast Shake en del gange efterhånden. Jeg synes, den smager fint, men den har en lidt sjov eftersmag. Jeg giver den en karakter på 70/100.
Hvor meget protein indeholder Functional Nutrition Breakfast Shake?
Functional Nutrition Breakfast Shake (chocolate) indeholder 20 gram protein, hvilket svarer til 7,8 gram protein pr. 100 milliliter.