Der sprang en lille bombe, da Musclehouse skrev, at Grenade Oreo proteinbaren nu var tilgængelig i Danmark – jeg glædede mig i hvert fald pænt meget.
Skal du også prøve den?
Vent – du skal ikke svare endnu, vent til du har læst min anmeldelse.
Grenade proteinbar med oreo: Point for smag, protein og konsistens
Om
Lad os starte med det positive – Oreo baren fra Grenade smager rigtig godt. De små oreo-stykker er superlækre, og jeg kan sagtens smage, at barerne er lavet i samarbejde med OREO.
Det er dog et produkt, der deler vandene. Jeg var meget i tvivl om den, så jeg valgte at tage en bar med på arbejde. Her fik jeg 3 af mine kollegaer til at smage den og give den point for smag og konsistens.
Lad mig opsummere. Jeg giver 6 point for konsistens og 7 point for smag.
Jeg synes, at den første smagsoplevelse er god. Eftersmagen trækker lidt ned – den er lidt vanilje/mint-agtig, synes jeg. Alt i alt er den velsmagende – ikke så meget kritik på det punkt.
Det er konsistensen, der er den dårligste feature. Det tog flere minutter for mig at gumle sig igennem en hel bar. Hvis du ikke har noget imod en chewy bar, så er du sikkert mere vild med den, end jeg er.
Men hvad siger gutterne på kontoret?
Den første så lidt skeptisk ud, da han forsøgte at fjerne de sidste rester fra tænderne. Han gav en lidt hård melding: 12 point i alt – 6 for smag og 6 for konsistens.
Min næste kollega løftede øjenbrynene og sagde med et stort smil: “Jeg er sgu mere på 16 point – 8 for smag og 8 for konsistens”
Den tredje kollega lagde sig lige i midten – 14 point.
Næringsindhold: Hvad indeholder Grenade Oreo proteinbaren?
- Næringsindhold pr. 100 gram
- Kcal: 389
- Fedt: 17 g
- Sukker: 1,7 g
- Protein: 35 g
- Kulhydrater: 34 g
- Kostfibre: 2,0 g
Jeg har testet mere end 10 barer. Og udover Barebells Salty Peanut har Grenade proteinbaren det højeste proteinindhold – så det trækker selvfølgelig det samlede antal point op.
Kalorieindholdet er ret standard for proteinbarer, men i den høje ende i forhold til nogle af de kaloriefattige barer, der ligger omkring 300 kalorier.
Sukkerindholdet er lavt ift. andre barer.
Grenade proteinbar anmeldelse: Hvad siger alle andre?
Der er ikke umiddelbart lavet danske anmeldelser endnu – der er dog masser af mennesker, der har anmeldt Grenade Oreo proteinbaren på Amazon.
I skrivende stund er den anmeldt af over 1.400 personer. Her scorer den i gennemsnit 4,6 ud af 5 stjerner – hvilket er absurd højt efter min mening. Men hey, der er nogen, der synes, at det her er den bedste bar på markedet.
Grenade OREO er med i min proteinbar-test
Jeg har testet over 10 forskellige proteinbarer og sammenlignet dem for at finde Fredes Favorit. Følg med i min søgen efter den bedste proteinbar.
FAQ – ofte stillede spørgsmål
Hvad koster Grenade Oreo proteinbaren?
Den vejledende pris er i skrivende stund 300 kroner. Der er dog tilbud, hvor du kan købe baren til 249 kroner.
Hvor meget protein indeholder Grenade Oreo baren?
Baren indeholder ret meget protein ift. andre barer – helt konkret 35 gram pr. 100 gram.
Hvad er min vurdering?
Jeg giver den i alt 22 point ud af 30 mulige – det er ikke den bedste, men heller ikke den værste.