Opdateret: 5. januar 2025
De bedste elektrolytter smager: “nammenam”.
De værste smager: “mhhaaah”
.. og så kan prisen pr. tablet svinge fra 1,25 – 3,5 kroner.
Så hvilke skal du vælge?
Lad os starte med de 5 bedste. Jeg giver point (1 – 10) for smag og pris.
#1 Bodylab Watermelon (bedste smag)
17/20 point
Uden koffein
Pris pr. tablet: 2,45 kr
Vitamin C, B6 & magnesium
De her elektrolytter med smag af vandmelon kilder retti' meget - nammenam, siger jeg bare.
Det er de lækreste, jeg har smagt - og så er de koffeinfri, hvilket kan være en fordel til aftentræningen.
Smag: 9 point
Pris: 8 point
15/20 point
Uden koffein.
Pris pr. tablet: 1,45 kr
Magnesium, kalium & grøn te-ekstrakt.
Smagen er ikke den allerbedste - jeg prøvede 'lemon', som for at være ærlig nok heller ikke er min favoritsmag.
Måske er nogle af de andre smagsvarianter bedre. Prisen er i hvert fald knivskarp.
Smag: 6 point
Pris: 9 point
14/20 point
75 mg. koffein pr. stk.
Pris pr. tablet: 3,5 kr
Vitamin B6, B12, C & E
Pure Power har udviklet nogle velsmagende elektrolytter - men hvad sker der lige for prisen?
De vil nok forsvare sig med, at elektrolytterne indeholder flere mikronæringsstoffer end alle andre i oversigten, så du får mere for pengene.
Smag: 7 point
Pris: 7 point
Opsummering: De bedste elektrolytter
Her er de bedste elektrolytter:
- Bodylab Watermelon: 17 point
- LinusPro Lemon: 16 point
- Bodylab Ice Tea: 16 point
- Murph Lemon: 15 point
- Pure Power Ananas: 14 point
Sådan vælger du de bedste elektrolytter
Når du skal ud og shoppe de bedste elektrolytter, er der flere ting, der er værd at overveje – pris, smag og indhold.
Pris
Lad os sige, at du tager to tabletter dagligt.
Med de dyrere elektrolytter vil det koste dig 210 kr. om måneden.
Så kan du selv vurdere, om den prisforskel er nok til, at du vil overveje prisen, når du skal finde de bedste elektrolytter.
Smag
Hvis du gerne vil tage elektrolytter regelmæssigt, kommer det hele til at glide lidt lettere ned, hvis du finder noget lækkert.
Hvis jeg skulle drikke op til en liter væske med elektrolytter hver dag, ville jeg foretrække, at smagen var i top.
Ellers ku’ det godt blive træls i længden.
Indhold
De fleste billige elektrolytter indeholder cirka de samme ting – det kan være:
- Magnesium
- Vitamin B
- Salt
- Kalium
- Calcium
- Grøn te-ekstrakt
Hvad skal du vide om elektrolytter?
Vi starter lige med basics – lad os gøre det spiseligt og simpelt:
Hvad er elektrolytter?
Elektrolytter er mineraler i kroppen, der har en elektrisk ladning.
De hjælper med at styre funktioner som væskebalance, muskelkontraktioner og nerveimpulser.
Eksempler?
Her er kroppens primære elektrolytter:
- Natrium
- Kalium
- Magnesium
- Calcium
Kilde: Bodylab.dk
Hvorfor er elektrolytter vigtige?
Forestil dig, at din krop er en veltrimmet maskine – som din jo naturligvis er.
Elektrolytter er som de små tandhjul, der holder det hele i gang.
Uden dem kan musklerne ikke trække sig ordentligt sammen, og din hjerne kan ikke sende signaler effektivt. Mangler du elektrolytter, kan du opleve kramper, træthed eller dehydrering – ikke lige drømmescenariet, vel?
Kilde: Cleveland Clinic
Hvordan mister du elektrolytter?
Når du sveder, mister du elektrolytter – det kan især være efter en intens træning, en lang løbetur eller en dag på stranden.
Du mister dem også ved sygdom (tænk: feber eller opkast), derfor kan det være en ide at få fyldt depoterne op igen med et tilskud – det er dog ikke et must.
Der er mange måder at få fyldt depoterne op på.
Hvordan får du elektrolytter?
Her er det gode nyheder: Elektrolytter findes i mange helt almindelige fødevarer.
Natrium: Salt – men pas på, du behøver ikke overdrive.
Kalium: Bananer, kartofler og spinat er dine homies her.
Magnesium: Nødder, frø, bananer, bønner, broccoli.
Calcium: Mælk, yoghurt og ost.
Skal du bruge et supplement?
Det kommer an på…
For de fleste er det helt fjong, hvis du bare sørger for at få en balanceret kost.
Hvis du træner meget, sveder meget, eller har været syg, kan et supplement være en mulighed.
Ifølge en artikel på Bodylab.dk er der et par ting, der kan indikere, at du skal være opmærksom på dit elektrolytindtag:
- Hvide skjolder på tøjet efter træning
- Du sveder meget under træning
- Du træner i høj varme
- Du får generelt for lidt væske
Elektrolytter og bivirkninger
Kan du få for mange elektrolytter? Yes, det kan faktisk ske – og det er heller ikke godt.
Hvis du overskrider den anbefalede dosis, kan det give kvalme, træthed, og du kan endda opleve hjerterytmeproblemer.
Mere om dette herunder, hvor jeg har undersøgt potentielle bivirkninger.
Overdreven natriumindtagelse kan føre til væskeophobning og forhøjet blodtryk.
For meget kalium kan påvirke hjertefunktionen.
Bivirkninger afhænger af den specifikke elektrolyt og mængden, så balance er altid vigtig.
Elektrolytter og tømmermænd
Jeg har hørt en del mennesker tale om, at de tager elektrolytter, inden de går i seng efter en aften i byen.
Men kan det virkeligt passe?
Altså inden jeg dykker end i videnskaben, så giver det jo okay mening.
Alkohol dehydrerer – og elektrolytter hjælper væskebalancen.
Lad os se, om der holder:
I artiklen “Alcohol’s Effects on Health” fra NIH står der:
Research has not found a correlation between the extent of electrolyte disruptions and the severity of hangovers, or the impact of added electrolytes on hangover severity.
Et andet studie, men en knap så mundret titel: “Alcohol hangover versus dehydration revisited: The effect of drinking water to prevent or alleviate the alcohol hangover” konkluderer det samme.
Pointen i begge kilder er, at dehydrering er en konsekvens af alkoholindtag – men. Det viser sig, at der ikke er sammenhæng mellem dehydreringen og tømmermænd.
Hvornår skal man tage elektrolytter?
Mange spørger: Skal jeg tage elektrolytter før eller efter min træning?
Og det kedelige svar er: Det kommer an på.
Det afhænger af, hvor hårdt du træner. Hvis du ved, at du skal svede meget, kan det være en god idé at tage elektrolytter inden træning for at sikre, at du starter med fulde depoter.
Efter en intens træning, især hvis du har svedt meget, er det vigtigt at genopfylde tabte elektrolytter for at undgå dehydrering og kramper. Så kort sagt: Før for at forberede dig, og efter for at genoprette balancen.
Elektrolytter med og uden koffein
Elektrolytdrikke findes både med og uden koffein. Hvad du vælger, afhænger af dit behov.
Elektrolytter med koffein kan give et energiboost og er ideelle før eller under træning, hvis du har brug for ekstra fokus og energi.
Uden koffein er bedre, hvis du vil hydrere uden at påvirke din søvn eller puls, fx om aftenen.
—
Og min konklusion?
Det er lækkert nok med elektrolytter, men indtil videre holder jeg mig til dagligt at tage det bedste proteinpulver samt kreatin.
Er der et produkt, du vil have, at jeg tester? Eller har du feedback til denne sammenligning?
Send en email til: info@fredesforslag.dk