Leder du efter en overdådig træningspodcast?
Her er 5 af mine favoritter, der handler om alt fra crossfit og bodybuilding til smerter og skader.
Ufiltreret Fitness
Vil du have røverhistorier fra Crossfit Games, snacktips (fx dadler med smør) og rasende energi, så tjek Ufiltreret Fitness.
Holger Schwartz & Viktor Münter leverer god underholdning og skarpe takes på alt indenfor crossfit – men også fitnessindustrien helt generelt.
Selvom jeg ikke er den største crossfit-fan, er jeg kæmpefan af den her podcast.
Vil du give det et skud?
Her er mine favorit-episoder:
#54 – Danmarksmester i hotdog-spisning, smertefri bevægelse, træning med skader, nervesystemet og ‘PEACE’ med Nicolaj Grande.
#85 – Fede forhold, jacked børn, social arv, Holger skal til DM og ‘Fitness in a 100 Words’.
#96 – Crossfit HQ er F***d up og team flæk forklarer situationen
Stærk & Smertefri
Stærk & Smertefri er en podcast, som har betydet meget for mig.
Derfor SKAL den med på min liste over træningspodcasts.
Jacob Beermann har givet mig et helt nyt syn på smerter ,og min nye viden har hjulpet mig til at reducere mine egne smerter i hverdagen markant.
Hvis du vil være stærk og smertefri, så giv den en chance.
Her er mine favorit-episoder:
#30 – De 30 vigtigste faktorer: Træning
Klienthistorie #8 – Ninett om diskusprolaps, lændesmerter og at være “hende med ryggen”
#70 – “Det hele hænger sammen – og derfor er alt vigtigt”
Træningstimen
Nikolaj Bach får besøg af kollegaer fra Styrk og giver konkrete tips til alt fra proteinkilder til de bedste pull-øvelser.
Jeg elsker, når Nikolaj har Niklas Meier med i studiet – og det afspejles i mine favoritepisoder.
Gør også dig selv en tjeneste og tjek “Broscience” episoderne, hvis du vil have en underholdende podcast med masser af røverhistorier.
Her er mine favorit-episoder:
#277 – “Det virker for mig” – sådan skelner du mellem gode og dårlige råd
#238 – Træning for en bedre alderdom – styrketræning for ældre
#211 – De 7 værste ting vi har lavet til træning… som du også skal prøve
Der Køres!
Nu er vi nået til en podcast, som desværre ikke ‘kører’ mere.
Der er heldigvis et bagkatalog på 102 episoder, der varer helt op til 3 timer og 23 minutter pr. afsnit.
Dynamikken blandt de 4/5 værter er magisk, og humøret er i top, når Peter Bendtsen, MortenNP, Daniel Risgaard, Niklas Vestergaard & Frederik Ipsen deler ud af deres viden om styrketræning, kost og naturlig bodybuilding.
Her er mine favorit-episoder:
#Sæson 3, episode 17: “Min kæreste ødelægger min gains”
#Sæson 3, episode 7: Undgå at tabe muskelmasse mens du cutter
#Sæson 2, episode 15: Danmarks bedste crossfitter André Houdet
Stærkt Akavet
Så er vi igen ved en podcast, som er lagt i graven pt.
Kæmpe RIP herfra.
Stærkt Akavet var en af de bedste podcasts om træning – Niklas Meier og Christian Amdi lykkedes med at skabe den perfekte kombination af underholdning og uddannelse.
I Stærk Akavet kan du flække af grin og få forklaret et komplekst studie – alt sammen i samme afsnit.
Her er mine favorit-episoder:
#4 – Muskelvækst i praksis – Hva’ fa’en ska’ du gøre?
#14 – 5 ting vi ville sige til os selv, da vi startede med at træne
#45 – Lær alt om bænkpress forhelved – med Christian “ikk’ tænk, bar’ bænk” Luno
Det var mine forslag til de bedste gainz til dine øregange.
Hvis du mangler nye høretelefoner, inden du begynder at lytte, så find de bedste høretelefoner til træning og hverdag hos Techchat.dk.
Vil du læse mere? Tjek mine populære artikler: