Bodylab proteinbar anmeldelse – smag, konsistens og indhold

Bodylab proteinbar anmeldelse

Bodylab producerer diverse lækre kosttilskud i Danmark. Jeg er vild med deres Whey 100 og clear weight gainer – nu er turen kommet til én af deres proteinbarer. 

I denne anmeldelse handler det om Bodylab Chunky Chocolate, som er en del af Minimum Deluxe-serien, der består af tre forskellige proteinbarer.

Er en bodylab proteinbar noget for dig? Læs min ærlige mening herunder. 

Bodylab proteinbar anmeldelse: Vurdering af pris, smag og konsistens

Smag 65%
Pris 90%
Konsistens 60%
Pris 90%
Smag 65%
Konsistens 60%
Bodylab proteinbarer
- "Højt proteinindhold, lav pris"
Fredes favorit proteinbar
Frederik
Redaktør og ejer
- "Højt proteinindhold, lav pris"
Fredes favorit proteinbar
Frederik
Redaktør og ejer
Bodylab proteinbarer

Om

Jeg har det lidt med Bodylab proteinbaren, som jeg har det med broccoli. Jeg kan sagtens spise det, men det er ikke noget, jeg serverer, når jeg virkeligt skal forkæle mig selv.

Baren smager fint – det er hverken den bedste eller værste, jeg har smagt. De små chokoladestykker løfter smagen en del, men når jeg får en bid uden chokolade, virker baren lidt kedelig. 

Konsistensen falder ikke helt i min smag. Det er en forholdsvis stor bar på 65 gram og efter de første par bider, bliver det lidt en kamp for kæbepartiet. Hvis baren havde været lidt lettere og måske lidt mere crunchy, ville den have scoret højere. Vælg denne, hvis du kan lide en mere chewy konsistens. 

Én af de store fordele ved Bodylab Chunky Chocolate er, at den er til at betale – den er faktisk en hel del billigere end lignende barer fra andre brands. Når jeg har prisen in mente, glider den faktisk lidt lettere ned.

Lad os kigge lidt nærmere på næringsindholdet.

Næringsindhold - Bodylab Chunky Chocolate

Når jeg sammenligner med de andre proteinbarer, jeg har smagt og anmeldt, er der særligt to ting, der skiller sig ud.

Først og fremmest er Bodylab proteinbaren ret kaloriefattig og indeholder en begrænset mængde sukker i forhold til andre barer – på den måde passer serienavnet ”deluxe minimum” meget fint.

Baren indeholder mere protein end de andre proteinbarer, jeg har anmeldt, som konsekvent har bestemt sig for at ligge på præcis 20 gram. Her får du en lidt større bar og 10% protein oveni.

Er du ikke klar til at binde dig til denne ene bar? Så vær klogere end Frede var, og bland selv de varianter, du ønsker at prøve. 

Bodylab proteinbaren indgår i min sammenligning af proteinbarer

Vil du se, om Bodylab Chunky Chocolate kan hamle op med proteinbarer fra tre andre populære brands? Så læs min oversigt over de bedste proteinbarer.

Eller spring direkte til min favorit, og læs om Barebells proteinbar

Er du mere til video end mine langtrukne anmeldelser? Bare rolig – jeg har dig. Se min videoanmeldelse herunder. Det tager mindre end 2 minutter.

FAQ – ofte stillede spørgsmål

Her svarer jeg på et par ofte stillede spørgsmål om Bodylab proteinbarer.

Jeg synes, at proteinbaren fra Bodylab smager nogenlunde. Den kunne godt være lidt skarpere på konsistensen, men jeg er villig til at prøve et par af de andre smagsvarianter også.

Bodylab Chunky Chocolate, som er en del af Deluxe Minimum-serien, indeholder 22 gram protein, hvilket er en smule mere end mange andre proteinbarer.

Bodylab proteinbaren indeholder færre kalorier og mindre sukker end de fleste barer, jeg har anmeldt.  Vær opmærksom på, at den stadig indeholder mere end 200 kalorier.