Bodylab Whey 100 anmeldelse: Her er min ærlige mening »

Bodylab Whey 100 vandt titlen som Fredes Favorit i min sammenligning af proteinpulver, hvor det dystede mod fire andre produkter. 

Nu er det tid til at uddybe hvorfor – er du klar? 

Here wheeeey go. 

Bodylab whey 100 anmeldelse: Vurdering af proteinindhold, smag og konsistens

Smag: 8
Proteinindhold: 8
Konsistens: 9
Proteinindhold: 8
Smag: 8
Konsistens: 9
Bodylab whey 100 anmeldelse
- "Der er en grund til, at alle elsker Bodylab Whey 100"
Fredes favorit proteinbar
Frederik
Redaktør og ejer
- "Der er en grund til, at alle elsker Bodylab Whey 100"
Fredes favorit proteinbar
Frederik
Redaktør og ejer

Om

Lad os tage det en ting ad gangen og holde tungen lige i munden. Apropos munden – vi starter med smagen. 

Smag
Min Bodylab Whey 100 anmeldelse tager udgangspunkt i klassikeren: Ultimate Chocolate. Du kan dog vælge mellem 10 forskellige smagsvarianter. 

Jeg giver en karakter på 8 ud af 10 point for smag. Den er frisk og har en god kakaosmag, der hverken er for mild eller intens. Jeg plejer at blande et scoop (cirka 30 gram) med 250 ml mælk for at få det bedste resultat. 

Konsistens
Når du har fået shaket Bodylab Whey 100, har du en shake uden klumper, der hverken er for tyk eller tynd. Jeg er meget imponeret over konsistensen, som er en del bedre end mange fra produkter. Jeg kvitterer med en karakter på 9 ud af 10 point.

Proteinindhold
Bodylab Whey 100 indeholder 70 gram protein pr. 100 gram. Det er ret standard for Whey 100 produkter. I forhold til de produkter, jeg har testet, er det højere end lignende produkter fra Bodyman og Functional Nutrition. Det bliver til en karakter på 8 ud af 10 point.

Bonus: Hvor let er det at shake?
Det største turn-off ved proteinpulver er klumper – det går bare ikke. Pulveret skal heller ikke hænge fast i hverken bunden eller låget af shakeren. De problemer slipper du heldigvis for, hvis du har en god shaker og bruger Bodylab Whey 100 – det er meget let at shake sammenlignet med lignende produkter. 

Næringsindhold: Hvad indeholder Bodylab Whey 100?

Når jeg sammenligner med andet proteinpulver, er der flere pointer, som jeg vil fremhæve i min Bodylab Whey 100 anmeldelse. 

Sukkerindholdet er generelt set lavere end lignende produkter fra brands som Wispy, Bodyman og Functional Nutrition. 

Kalorieindholdet varierer ikke meget i forhold til andre mærker. Faktisk er der kun 46 kalorier mellem proteinpulveret med flest og færrest kalorier (pr. 100 gram) i min test af 5 produkter.

Proteindholdet er, som sagt, rigtig fint sammenlignet med andre produkter.  Whey 100 består af en blanding af 100% rent udenatureret valleprotein-koncentrat.

Bodylab Whey 100 anmeldelse: Hvad siger alle andre?

Jeg er ikke den eneste, der har fundet på at lave en anmeldelse af Bodylab Whey 100 – faktisk har de selv indsamlet mere end 6.300 anmeldelser fra kunder, der har prøvet produktet. 

Her modtager pulveret 4,5/5 stjerner. Lad os kigge på et par kommentarer, der beskriver produktet godt: 

13. december 2022. Christina skriver: “Den smager virkelig af ægte kakaomælk. Slet ikke syntetisk”.
8. december 2022. Brian skriver: “Jeg syntes den smager fantastisk godt”

Og til sidst en rigtig street-anmeldelse af Benjamin, der konstaterer: “Banger smag”. 

Hvis det er første gang, du køber Bodylab Whey 100

Her er lige en lyn-guide til dig, der skal købe for første gang. 

Når du modtager din ordre, er der et scoop med, som du kan bruge som måleske. Scoopet indeholder 30 gram uden top og cirka 35 gram med top – det svarer til én servering. 

Herudover skal du købe en shaker. En helt almindelig shaker fra Bodylab koster cirka 40 kroner (find den her). Du kan også købe en premium shaker til cirka 200 kroner. Den har jeg købt – og jeg er stadig ved at vurdere, om den er pengene værd. Det er smart for dig, der vil have shakeren med i træningstasken, fordi den har låsefunktion (find den her).

Ét scoop blander du med 250 – 300 ml væske. Det kan være mælk, vand, juice – eller hvad du ellers kan finde på. Når pulveret er med chokoladesmag, foretrækker jeg at blande med mælk. 

Ryst shakeren i cirka 20 sekunder, og lad den stå i et lille minut. Så er din proteinshake klar. 

Pro-tip: Lav din shake en time eller to, før du skal bruge den, og sæt den på køl. Når du blandet kold væske med pulver i stuetemperatur, kan det påvirke temperaturen, så shaken ikke er helt kold til at starte med. 

Bodylab Whey 100 indgår i min proteinpulver-test

Vil du se, hvilke andre produkter jeg har testet? Se min test, hvor jeg kårer det bedste proteinpulver

FAQ – ofte stillede spørgsmål

Den vejledende pris er i skrivende stund 259 kr. pr. kilo. Du kan dog til tider finde det på tilbud til cirka 180-190 kr. pr. kilo. 

Det indeholder 70 gram protein pr. 100 gram – det er ret normalt for lignende produkter. 

Jeg har brugt produktet i mere end et år. Vurderingen af smag og konsistens tager udgangspunkt i min subjektive holdning. 

Denne anmeldelse er skrevet og udført af mig - Frederik. Jeg ved formentligt ikke mere om træning end dig - til gengæld har jeg taget mig god tid til at teste produkterne.
Frede
Frederik
Ejer og redaktør