Opdateret: 1. oktober, 2024
Jeg bruger proteinpulver hver dag – og jeg har flere gode produkter i skabet.
Men det har været en lang vej 🥱
Jeg købte engang 2 kilo proteinpulver, som var næsten uspiseligt.
Med den her guide laver du ikke de samme fejl, når du skal finde det bedste proteinpulver.
Jeg giver karakterer fra 1 – 10 point for: smag, konsistens og proteinindhold, så den maksimale score er 30 point.
#1 Bodylab Whey 100: Bedste proteinpulver
25,5/30 point
Protein: 70 gram
Kalorier: 387 kcal
Sukker: 3,9 gram
Bodylab Whey 100 er Fredes Favorit - klassikeren, jeg aldrig bliver træt af. Det er helt klart mit go-to, når jeg skal anbefale det bedste proteinpulver til en fair pris.
Det er let at shake, smager godt og er (formentligt) det mest sælgende proteinpulver i Danmark. Læs min anmeldelse.
Protein: 8 point
Smag: 8,5 point
Konsistens: 9 point
#2 Bodylab Whey 100 ISO Pure: Tårnhøjt protein-indhold
25,5/30 point
Protein: 81 gram
Kalorier: 351 kcal
Sukker: 0,3 gram
Bodylab Whey 100 ISO Pure er en af mine favoritter - mild smag, ikke så syntetisk og sød som andre, god konsistens og tårnhøjt proteinindhold.
Et oplagt valg for dig, der ikke vil nøjes - hvis almindelig Whey 100 er et gadekryds, så er ISO Pure en racehund. Læs min anmeldelse.
Protein: 10 point
Smag: 7 point
Konsistens: 8,5 point
#3 Bodylab Pro BLG Whey: Højeste protein-indhold
25/30 point
Protein: 86 gram
Kalorier: 352 kcal
Sukker: 0,17 gram
Mine forventninger har ALDRIG været højere - Bodylab kalder det jo for: "det mest innovative og potente proteinpulver i verden".
... og jeg blev ikke skuffet. Det minder meget om Clear Whey - frisk smag, god til at blande med vand og det højeste protein-indhold.
Læs min anmeldelse.
Protein: 10 point
Smag: 7,5 point
Konsistens: 7,5 point
#4 Bodylab Clear Whey: Bedste proteinpulver til vand
25/30 point
Protein: 86 gram
Kalorier: 346 kcal
Sukker: 0 gram
Bodylab Clear Whey er det bedste proteinpulver til dig, der gerne vil blande med vand. Proteinindholdet er tårnhøjt, og smagen er god.
Det er et lækkert afbræk fra de tunge shakes med mælk - perfekt til en varm sommerdag. Læs min anmeldelse.
Protein: 10 point
Smag: 7,5 point
Konsistens: 7,5 point
#5 Wispy Whey 100: Solidt valg
22/30 point
Protein: 70 gram
Kalorier: 390 kcal
Sukker: 6,4 gram
Wispy Whey 100 er et nyere, men ret solidt produkt. Det smager godt, men det er lidt for sødt til min smag.
Det er et godt valg for dig, som vil have et proteinrigt alternativ til en sød milkshake. Læs min anmeldelse.
Protein: 8 point
Smag: 7 point
Konsistens: 7 point
22/30 point
Protein: 73 gram
Kalorier: 373 kcal
Sukker: 4,6 gram
Lad mig starte med at sige: Den her bøtte er dum.
Den er dobbelt så stor, som den bør være. Og alt for plastik-gymbro-agtig.
Smagen er dog ret fin. Jeg har prøvet varianten med chokolade, som har en lille bismag af vanilje - og det er jo meget lækkert.
Læs min anmeldelse.
Protein: 8 point
Smag: 7 point
Konsistens: 7 point
#7 LinusPro Whey 100: Fin smag, fin pris
21,5/30 point
Protein: 71,8 gram
Kalorier: 369 kcal
Sukker: 9 gram
LinusPro Whey 100 har et højt proteinindhold, og du får det til en rigtig god pris.
Jeg har tidligere været lidt sur på LinusPro pga. en dårlig proteinbar. Men nu er vores forhold blevet lidt bedre. Læs min anmeldelse.
Protein: 8 point
Smag: 6,5 point
Konsistens: 7 point
#8 IN2XYM Whey 100: Ikke den bedste
21/30 point
Protein: 73 gram
Kalorier: 397 kcal
Sukker: 6,3 gram
IN2ZYM er lidt dyrere end mange andre produkter - derfor var jeg en smule skuffet, da jeg prøvede det. Det er fint, men til en lidt højere pris og med mine høje forventninger, er det en skuffelse.
Og så er genluk-funktionen ikke særlig god 🤯 Læs min anmeldelse.
Protein: 8 point
Smag: 6 point
Konsistens: 7 point
#9 Functional Nutrition Whey: Intens smag
20/30 point
Protein: 60 gram
Kalorier: 379 kcal
Sukker: 8,4 gram
Smagen er ret intens og lidt anderledes i forhold til, hvad du får i chokoladevarianter fra andre brands. Konsistensen er også mere cremet og fyldig. Læs min anmeldelse
Protein: 6 point
Smag: 7 point
Konsistens: 7 point
#10 Bodyman Whey 100: Lidt en skuffelse
17/30 point
Protein: 66 gram
Kalorier: 360 kcal
Sukker: 10 gram
Jeg købte 2 kilo Bodyman Whey 100 for kun 200 kroner - da jeg var kommet igennem de første par shakes, forsøgte jeg at sælge det igen.
Jeg er ikke vild med smagen, og det var svært at ryste til en god konsistens. Læs min anmeldelse.
Protein: 7 point
Smag: 5 point
Konsistens: 5 point
Bedste proteinpulver 2024 - opsummering:
- Bodylab Whey 100: 25,5 point
- Bodylab Whey 100 ISO Pure: 25,5 point
- Bodylab Pro BLG Whey: 25 point
- Bodylab Clear Whey: 25 point
- Wispy Whey 100: 22 point
- Scitec Nutrition Whey: 22 point
- LinusPro Whey 100: 21,5 point
- IN2ZYM Whey 100: 21 point
- Functional Nutrition Whey: 20 point
- Bodyman Whey 100: 17 point
- Smag
- Konsistens
- Proteinindhold
Smag er den absolut vigtigste faktor for mig. Hvorfor? Fordi proteintilskud handler om vedholdenhed - og det er svært at være vedholdende, hvis det er en kamp at få proteinpulveret ned hver eneste dag.
En klumpet konsistens er et kæmpe turn-off, når det kommer til proteinpulver. Derfor er en glat konsistens, der hverken er for tyk eller tynd meget vigtig for mig.
Jeg giver en karakter for proteinindholdet. Her er mit scoreboard.
60 - 64 gram = 6 point
65 - 69 gram = 7 point
70 - 74 gram = 8 point
75 - 79 gram = 9 point
80 - 86 gram = 10 point
Sådan vælger du det bedste proteinpulver
Hvis du har svært ved at finde det bedste proteinpulver for dig, anbefaler jeg, at du prøver flere forskellige – pludseligt har du din egen favorit, som du køber igen og igen. Inden du vælger, kan du overveje punkterne herunder – smag og næringsindhold.
Smag
Proteinpulver skal fejle ret hårdt på næringsindholdet, hvis jeg ikke skal vælge det, der smager bedst – hvis du vil indtage det hver dag, gør du dig selv en stor tjeneste ved at prioritere smagen. Lad mig opsummere pointene for smag i min proteinpulver test:
- Bodylab Whey 100: 8,5/10
- Bodylab Clear Whey: 8/10
- Bodylab ISO Pure: 8/10
- Bodylab Pro: 7,5/10
- Wispy Whey 100: 7/10
- Scitec Nutrition
- FN Designer Whey: 7/10
- LinusPro Whey 100: 6,5/10
- IN2ZYM Whey 100: 6/10
- Bodyman Whey 100: 5/10
Næringsindhold
Proteinindholdet er naturligvis det centrale, når du kigger på næringsindholdet af proteinpulver. Lad mig opsummere produkterne i testen
Proteinindhold
- Bodylab Pro BLG Whey: 86-87%
- Bodylab Clear Whey: 86%
- Bodylab ISO Pure: 81%
- IN2ZYM Whey 100: 73%
- Scitec Nutrition: 73%
- LinusPro Whey 100: 71,8%
- Bodylab Whey 100: 70%
- Wispy Whey 100: 70%
- Bodyman Whey 100: 66%
- FN Designer Whey: 60%
Der kan dog også være andre ting i næringsindholdet, du bør tjekke for at finde det bedste proteinpulver til dig. Her kan det virke meget vigtigt at kigge på kalorieindholdet for at finde det, der matcher dine mål bedst muligt.
Men er det egentligt vigtigt? Lad os tjekke forskellen på produkterne.
Kalorieindhold
- Bodylab Clear Whey: 346 kcal
- Bodylab ISO Pure: 351 kcal
- Bodylab Pro BLG Whey: 352 kcal
- Bodyman Whey 100: 360 kcal
- LinusPro Whey 100: 359 kcal
- Scitec Nutrition: 373 kcal
- FN Designer Whey: 379 kcal
- Bodylab Whey 100: 387 kcal
- Wispy Whey 100: 390 kcal
- IN2XYM Whey 100: 397 kcal
Lad os sige, at du indtager tre shakes om dagen med 33 gram proteinpulver i hver – så er der 51 kcal til forskel på første og 10. pladsen – ikke en markant forskel overhovedet.
Hvordan virker protein(pulver)?
Nok føle-føle – it’s time for science
I de følgende afsnit kan du læse om, hvordan proteinpulver virker, og hvad der kendetegner protein i høj kvalitet. Jeg har fundet frem til troværdige kilder, og jeg forsøger at gøre det så spiseligt som muligt, så alle kan være med. Let’s get to it.
Protein består af aminosyrer. Der findes i alt 20 forskellige aminosyrer – hvoraf ni er er såkaldte ‘essentielle aminosyrer’. Ifølge Biosite.dk er følgende aminosyrer essentielle (for voksne): Valin, leucin, isoleucin, phenylalanin, methionin, tryptophan, threonin, lysin og arginin – men det vidste du selvfølgeligt allerede ;).
Jeg bemærker, at Sundhed.dk ikke har arginin på listen over essentielle aminosyrer. Bemærket, noteret – og nu glemt igen.
Begrebet ‘essentielle aminosyrer’ bliver brugt lidt i flæng, og ingen stiller rigtig spørgsmålstegn ved, hvad det betyder. Hvorfor er de essentielle? Det korte svar er, at de skal indtages via kosten og ikke dannes i kroppen naturligt.
Nå tilbage til, hvordan det virker.
Når aminosyrer er bundet sammen i en større struktur, er det protein. En binding af aminosyrer bliver nedbrudt, når det indtages via kosten (proteinsyntese – brug fem minutter hos Biotech Academy og se deres korte film, hvis du vil vide mere om proteinsyntese). Det vil sige, at der bliver frigivet aminosyrer i kroppen. Disse bliver herefter sammensat – og kroppen kan bruge proteinerne. Det bruger kroppen blandt andet til opbygning af muskelvæv.
Supplerende kilde: Bodylab.dk
Hvad kendetegner proteinkvalitet?
Nu har vi sammen lært lidt om, hvordan proteiner optages i kroppen. Hvis du har læst produktanmeldelser af proteinpulver, er du sikkert faldet over formuleringer som “højkvalitetsprotein” – hvad betyder det?
Godt spørgsmål – jeg ved det ikke, men lad os kigge på det sammen.
Jeg har besøgt en side, jeg også brugte i min søgen efter den bedste proteinbar – nemlig Amdipt.dk. I dag har jeg læst: “Protein – den ultimative guide del 2: Proteinkvalitet“.
Det er ret tydeligt, at Amdi er “Master of Science (MSc.) i Strength & Conditioning” – og at jeg ikke er. Så her kommer min forkortede og fordummede version – endda i punktopstilling, så er der ikke et øje tørt længere:
Det korte svar:
- Animalske kilder har en højere koncentration af essentielle aminosyrer.
- Animalsk protein (herunder valleprotein) skaber en mere effektiv (hurtigere og højere) proteinsyntese.
- Men: Konklusionerne i studier, der har undersøgt proteinkvalitet i forhold til øget muskelvækst, er blandende. Det overordnede billede er, at forskellen på animalske og vegetabilske kilder er minimal, hvis der overhovedet er en forskel.
Hvad betyder proteinkvalitet for dit valg af proteinpulver?
Lad os lave forbindelsen fra protein helt generelt til proteinpulver.
Alle fem produkter i min test af det bedste proteinpulver har én ting tilfælles – de er fremstillet af valleprotein. Det betyder, at proteinpulveret er udvundet af mælk fra køer. Komælk indeholder to typer protein: Kasseinprotein og valleprotein.
Valleprotein er animalsk – det betyder, at det har en højere koncentration af essentielle aminosyrer i forhold til vegetabilske proteinkilder, og at de stimulerer proteinsyntesen mere effektivt.
Der er intet galt med vegetabilske proteinkilder – fx risprotein, sojaprotein osv – men hvis du ikke har nogen holdning til proteinkilden (allergener, etik), er det største udvalg af proteinpulver lavet af valleprotein.
Læs også: Min guide til det bedste kreatin.
Hvordan er proteinpulver testen udført?
Nu får du det lige ud af posen – altså min holdning (ikke proteinpulveret): Du kan ikke anmelde, teste eller kåre noget som helst, hvis du ikke selv har prøvet det.
Ingen af de nævnte produkter i denne test er købt med det formål at beskrive dem her – det er produkter jeg selv har købt og prøvet i en periode på 12-18 måneder – hvorfor? For at finde det bedste proteinpulver for mig. Og det har jeg fundet.
Jeg har kåret Bodylab Whey 100 som Fredes favorit, fordi det er det produkt, jeg altid vender tilbage til.
Min test er baseret på to ting:
- Min subjektive holdning til smag og konsistens. Her er der naturligvis plads til uenighed, men jeg er ret kræsen – så hvis jeg ka’ li det, ka’ du sikkert også.
- Næringsindholdet – som er ganske faktuelt og objektivt.
Det er det. Let og simpelt. I min guide til, hvordan du vælger det bedste proteinpulver, og hvilke ting du skal tænke over, tager jeg igen udgangspunkt i de to ovenstående punkter, og så krydrer jeg med troværdige kilder.
Dem, der er klogere end mig, giver denne guide en balance mellem subjektivitet og objektivet.
Dem, der er klogere end mig
Denne sammenligning er primært baseret på min egen vurdering af produkterne. For at kunne give den mest reelle anmeldelse, har jeg også orienteret mig mod bedømmelser fra andre forbrugere. Samtidig refererer jeg til ekspertkilder – altså dem, der er klogere end mig.
I min søgen efter det bedste proteinpulver og mit forsøg på at formidle emnet, har jeg anvendt Bodylab.dk, Sundhed.dk og Biosite.dk til at forklare, hvad protein egentligt er og til at få viden om inddelingen af aminosyrer. I forlængelse af det har jeg besøgt Biotech Academy for at blive klogere på, hvordan proteiner optages i kroppen via proteinsyntese.
Herefter undersøgte jeg, hvad der kendetegner proteinkvalitet. Til det formål besøgte jeg Amdipt.dk, hvor du finder den ultimative guide til protein i flere dele.
FAQ – ofte stillede spørgsmål
Hvilket proteinpulver er Fredes favorit?
Jeg har kåret Bodylab Whey 100 som Fredes Favorit. Proteinpulveret scorer i alt 25 ud af 30 mulige point i min test.
Hvordan er proteinpulver testen udført?
Jeg har testet alle fem produkter over tid. Jeg giver point for smag og konsistens på baggrund af min subjektive oplevelse. Herefter giver jeg point for proteinindhold.
Er der et produkt, du vil have, at jeg tester? Eller har du feedback til denne sammenligning?
Send en email til: info@fredesforslag.dk